Søg karrieremuligheder

Tips til din ansøgning

Dit engagement, drive og initiativ er det vigtigste for os, så vis os din personlighed, når du søger en elevplads i H&M! Her finder du gode tips til, hvad du bør tænke over i forbindelse med din ansøgning, uddannelse og karriere.

Del dine drømme og forventninger om elevuddannelsen med os

Ansøgningen

Din ansøgning skal først og fremmest vise, hvem du er som person. Husk også at skrive noget om, hvorfor netop elevuddannelsen er din drøm, og hvorfor H&M er det helt rigtige sted for dig at udleve drømmen.

Når du sender din ansøgning, er det vigtigt, at du vedhæfter dit eksamensbevis eller seneste standpunktskarakterer (hvis du stadig studerer). Vi ansætter på baggrund af din personlighed, dit drive og dit potentiale frem for dine karakterer, men vi har brug for denne information for at sikre, at du lever op til de formelle adgangskrav til elevuddannelsen.

Vi er rigtig interesserede i at lære mere om dine personlige erfaringer og kompetencer, så husk at vedhæfte dit CV, når du sender din ansøgning!

Fleksibilitet og åbenhed er nogle af vores vigtigste værdier

Forventninger

Som du måske har opdaget, har vi høje forventninger til vores elever! Tænk over, om disse forventninger matcher din personlighed og dine ønsker for din uddannelse og karriere. Fortæl os gerne, hvorfor og hvordan du lever op til vores forventninger, og hvad dine personlige og professionelle mål er.

Fleksibilitet

Vi ansætter elever til stort set alle vores butikker i Danmark. Husk at skrive i din ansøgning, hvor i landet du gerne vil arbejde. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at få puslespillet til at gå op, men vi sætter også stor pris på din fleksibilitet. Gør det klart for dig selv og for os, om du er klar til at flytte til en anden by for at få en elevplads.

Vis os din personlighed og bliv en del af vores stærke team

Ansættelsesprocessen

I løbet af vores elevkampagne i januar og februar måned får vi ansøgninger fra en masse dygtige personer, som måske er vores næste elever. Det tager lidt tid for os at læse og vurdere alle ansøgningerne, og derfor vil vi bede dig være tålmodig. Vi kontakter alle, der lægger deres energi i at sende os en ansøgning – så du kan stole på, at vi ikke har glemt dig!

Den personlige samtale

Hvis du bliver inviteret til en samtale, skal du være klar til at tage uventede udfordringer op! Vi arbejder med mange forskellige metoder, og vi vil gerne gøre alt for, at du får det bedst mulige indtryk af H&M’s kultur og hverdag allerede fra første samtale.

Det vigtigste er, at du husker at være dig selv og vise os din sande personlighed! Det er meget vigtigt for os, at vores nye elever bliver en central del af vores team, og derfor er dit personlige match med vores værdier og kultur – man kan kalde det H&M’s personlighed – det allervigtigste!

H &M bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside. Ved at fortsætte med at anvende vores tjenester antager vi, at du godkender dette. Læs mere om cookies.